Betonstøbning og decoupage

Susanne Dideriksen er autodidakt betonstøber. Det var lidt af en tilfældighed i foråret 2014, der gjorde, at hun kom i gang med at støbe ting i beton. Hun blev hurtigt grebet af det, og drives af lysten til at eksperimentere med former, materialer (forskellige blandinger af beton) og overflader. Det meste af det, hun fremstiller, har en eller anden funktion - en mindre del er kun til pynt.

Der laves krukker i forskellige størrelser og former, som kan bruges til mange forskellige formål i hjemmet. F.eks. til opbevaring af smykker, vatrondeller, snack, nødder, ja – alt muligt.

Man kan også lave skåle og fade i mange størrelser og former. Nogle er rå og ubehandlede både udvendigt og indvendigt. Andre er dekoreret udvendigt og/eller behandlet med noget indvendigt, f.eks. malet/lakeret. De lakerede skåle er vandtætte og kan rengøres. 

Susanne kan bedst lide, at tingene har en funktion, men der kan også laves pynteting. Der laves kun mindre ting på dette kursus. Materialeforbrug ca. 50 kr. som betales direkte til underviser. 

Begynd allerede nu at samle på bøtter, kasser m.v. som kan bruges til at støbe i.Der kan anvendes alternative objekter til knop/greb, f.eks. en møtrik el. lign.Du kan se mere på smaatograat.dk.

 

Kaffe og te er gratis, men evt. fortæring skal du selv medbringe.  

KONTAKT


Kreativt Håndværk - Egense Husflid
Juulgårdsvej 64
5700 Svendborg

Telefon: 61709307

Mail: egense.husflid@gmail.com

CVR: 15437073

Medlem af Fora